
Om os
Traditionelt bolche-kogeri siden 1891
I gamle dage var der kun en måde, hvorpå man kunne fremstille bolcher. Metoden bestod i at man kogte perlesukkeret op til 180° celsius, hvorefter man på produktionsbordet, ud fra den flydende bolchemasse, frembragte det færdige produkt. Alt dette skete med håndkraft. Senere på mere moderne fabrikker, tilsættes i stedet for sukkeret forskellige erstatninger, f.eks. glukose, hvorved det bliver muligt at fremstille bolcherne på maskiner samt holde prisen nede.
Sømods Bolcher har som de eneste i verden bibeholdt den gamle fabrikationsmetode, hvorfor bolcherne her stadig fremstilles som for over 100 år siden. Dengang var der ikke så mange sorter af bolcher som vi har i dag, men vi producerer stadig de oprindelige. På 100 året for bolchekogeriet blev Sømods Bolcher æret med prædikatet Kongelig Hofleverandør.
I dag er fjerde generations Søemod, femte generations bolchekoger, Camilla Søemod, involveret i den ædle bolcheproduktion, hvilket sikrer, at folk i fremtiden vil kunne købe de rigtige Sømods Bolcher.
Gennem generationer
Håndlavede bolcher af femte generations
bolchekogere
Martin Søemod havde tre sønner, hvoraf de to allerede var afsat i respektable foretagender. Det ene var overtagelsen af Martin Søemods egen arv, et kød-, vildt- og fjerkræ slagteri der var æret som Kongelig Hofleverandør. Den tredje – Theodor Sømod fik skænket bolchekogeriet og det fik navnet Sømods Bolcher. I 1932 flyttede bolchekogeriet til dens nuværende lokalitet, over gaden, til Nørregade 36, over gården, hvor den nu strækker sig over 319 kv/m.


Historien
En tidskapsel i hjertet af København
Besøg os
Kom på besøg i Sømods Bolchers fabrik, hvor tiden synes at stå stille.
Sømods Bolcher har holdt til i fabrikken i Nørregade 36 siden 1932.
Mandag-Torsdag: | 10:00 – 17:30 |
Fredag: | 10:00 – 18:00 |
Lørdag: | 10:00 – 15:30 |
Søndag: | 11:00 – 15:00 |
Helligdage: | Lukket |


Produktionen
Oplev vores bolcheproduktion live i Nørregade
Vi arbejder efter dét princip, at vi ”arbejder for åbne døre”. Derfor er alle velkommen til at overvære vores produktioner, gratis.
Produktionstid: Mandag-fredag klokken 10.15, 12.00, 13.30 og 15.00
Grupper og institutioner bedes reservere tid på telefon
+45 33 12 60 46.
Alle skoleklasser, børnehaver og andre institutioner skal reserver plads, uanset størrelse uden for folkeskoleferierne.

Kan vi hjælpe?