Indkøbskurv

Lakridsbananer

Lakridsbananer

Leveres i en pose af 500 gram
238,00 kr

Prøve vores Lakridsbananer, som er et sødt lakridsbolche med smag af banan og lakrids.

Læs mere om Lakridsbananer.

   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 
 

Hvad smager Lakridsbanan-bolcher af?

Hos Sømods Bolcher inddeler vi vores lakridsbolcher i 3 kategorier. Stærk lakrids, sød lakrids og syrlig lakrids. Lakridsbananer falder ind under den søde lakrids kategori. Dette bolche er afbalanceret salt lakrids med en passende sødme fra bananerne, en kombination der er yderst veltilpasset til smagscentrene på tungen.

Den er ideel, hvis du som lakridselsker ønsker lidt variation til den traditionelle salte lakrids, eller hvis du er ny i lakridsverdenen og skal have en mild afrundet lakridsoplevelse. Dette lakridsbolche blev ligesom mange af vores lakridsbolcher lavet i anledningen af Kulturnatten i København. Det fik her en varm velkomst og er forblevet i vores sortiment lige siden.

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Veganer

Vegansk

Laktosefri

Laktosefri

sukker, lakrids, salmiak, vinsyre, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler, e-100 (gul), e-153 (sort)

Produkt information
Næringdeklaration
  • Energi (KJ/Kcal) 1615,024/386
  • Fedt 0 g
  • - heraf mættede fedtstoffer 0 g
  • Kulhydrater 100 g
  • - heraf sukkerarter 100 g
  • Protein 0 g
  • Salt 0,5 mg
  • Fibre 0 g
  • Stevia 0

Hvor stammer banan og lakrids fra?

Bananplanten (Musa x paradisiaca) er en staude, men da den når så store dimensioner kaldes den ofte for et træ

En banan er det aflange bær, som bæres af bananplanten. I daglig tale betegnes bananen som frugt, men botanisk set er der tale om et bær. Frugten er blandt de mest spiste i verden.

Navnet siges at komme fra det arabiske ord banan, der betyder finger. Man bruger ofte ordet 'finger' om en banan. Det vi kalder en klase bananer, benævnes ofte en 'hånd', hvorimod en 'klase' omfatter hele frugtstanden.

Man antager at bananer har været dyrket af mennesket i det asiatiske udbredelsesområde i over 4000 år. Det tyder på, at planten blev dyrket i Indus Dalen på dette tidspunkt. Bananen optræder i flere skabelsesberetninger på æblets plads. Det understreger sandsynligheden for, at bananen har været dyrket siden urtiden. I en skabelsesberetning fra Sulawesi (Indonesien) fik Adam og Eva først sænket en sten ned.

Den var de ikke særligt interesserede i. Dernæst blev der sænket en banan ned, som Adam og Eva straks tog. Så sagde røsten fra skaberen, at de skulle være dødelige som bananplanten. Havde de valgt stenen, ville de have været uforanderlige og udødelige. I Koranen er Kundskabens træ en bananplante.

Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids (Glycyrrhiza glabra), der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, Iran, Rusland, Tyrkiet og Kina. Roden gror ned til ca. 1 meters dybde, og den skal være mindst 3 år gammel før høst.

Hele planten dufter og smager af lakrids, og det skyldes et indhold af kalium- og calciumsalte af glycyrrhicinsyre. Disse glykosider har en sødekraft, der er 50 gange så kraftig som rørsukker. Desuden indeholder planten en lang række andre stoffer, herunder mere flygtige aromastoffer som anethol og geraniol.

Ekstrakten fra Lakridsroden bliver som regel brugt til fremstilling af lakrids, men hos Sømods Bolcher er det den rene lakrids rod der bliver brugt i bolcherne.

 


Bolcheproduktion

Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.

Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.

Oplev produktion
 

Hvordan laver vi vores Lakridsbananer bolcher?

Vores Lakridsbananer bolcher bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukker masse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes gul farve i en halvdel og sort farve i den anden halvdel. Vores gule farve er gurkemeje, som er en meget farvefast naturlig gul farve. Vores sorte farve er medicinsk kul, og den eneste grund til at vi farver lakridsbolcher sorte er, fordi mennesker i dag forbinder lakrids med at være sort. Lakrids essens er sort, da det skifter farve i udvindingsprocessen, men den rene lakridsrod er brun.

Efter den gule og sorte farve er tilsat, foldes de to flydende masser sammen til de individuelt er mere faste. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader. Herefter tilsættes banan ekstrakt og vinsyre i den gule klump og lakridspulver og salmiakpulver i den sorte. Vinsyren er til at opveje det meget søde sukker og give banan delen en afbalanceret sødme man får i modne bananer. Salmiakken er for at opveje det ekstremet søde lakridspulver. Naturlig lakrids er ca. 50 gange sødere end rørsukker, hvorfor salmiak er nødvendigt for at balancere og salte lakridsen.

Banan delen bliver slynget på en krog. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund.

Herefter lægges banan og lakrids delene sammen til et stort samlet bolche.

Den samlede 20 kg Lakridsbanan klump trækkes herefter ud i stænger, der placeres i en hånddrevet klippemaskine. Denne klippemaskine er ikke den originale, men en kopi. Vi har stadig den originale opbevaret, og på trods af at det er en kopi vi bruger i dagligdagen, har den stadig den modne alder af små 80 år.

Denne hånddrevne klippemaskine har en række blade forneden, -oven, samt forskudt på begge sider og ved at dreje på et hjul føres bladene sammen og herved klipper stængerne både horisontalt og vertikalt. Resultatet er fine trekantede bolcher.

Dette bolche er perfekt, hvis du ønsker et lakridsbolche der er mere sødt og rundt i smagen. Uanset om du er super lakrids elsker eller du er ny til lakrids verdenen, så er dette lakridsbolche et hit.  

 

3 generationer af bolchekogere


3 generationer af bolchekogere

Måske disse også kunne friste?