Stikkelsbær

Stikkelsbær-busk (Ribes uva-crispa) Stikkelsbær er en lav, løvfældende busk med bred og overhængende vækst. Grenene er stærkt tornede. Barken er først grågrøn, men senere bliver den gråsort og sprækker op. Knopperne er spredte og lysegrå. Stikkelsbær er let at kende på sine torne og gule bær.

Stikkelsbærret dukkede op i Frankrig omkring år 900, men det var først i 1500-tallets England, at busken blev dyrket. Busken har været dyrket i Danmark ude på landet omkring år 1800. Bærret er i dag ikke anvendt til meget andet end frisk konsum, men kan anvendes til såvel syltning som til kage og tærte.

Stikkelsbær, Ribes uva-crispa, kan findes vildtvoksende i Nord- og Vesteuropa. De sorter, vi dyrker i haven, er forædlede, storfrugtede sorter, som er fremavlet gennem århundreder især i England, hvor stikkelsbær er en vigtig kultur. I Danmark dyrkes der ret få stikkelsbær i haverne. I de senere år er der blevet forædlet sorter, som er næsten tornefri. Det er sorter som ‘Larell’, ‘Tatjana’ og ‘Captivator’. Og tornfri sorter kan måske gøre stikkelsbær mere populære i haven, især hvis nye tornfri sorter også viser sig at være velsmagende nok. Især hvor små børn skal spise med fra busken, kan det være en god ide at plante tornfri sorter.

Vores stikkelsbær bolcher bliver lavet over tre produktioner. Dette er fordi de færdig stikkelsbær er en blanding af grønne, gule og røde stikkelsbær, og det tager et helt kog bolcher til at lave en farve.

De er lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukkermasse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes gul, rød eller grøn farve.

Vores gule farve er gurkemeje, som er en meget farvefast naturlig gul farve. Vores røde farve er carmin, som kommer fra rygskjoldet fra brunstige crasillelus, der dyrkes i drivhuse i sydamerika.  Den er mere farveægte end rødbedefarve og den smager ikke af.

Vores grønne farve kommer fra klorophyl, som er det grønne farvestof i planter.

Efter farven er tilsat, foldes den flydende masse sammen til den er mere faste. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader. Herefter tilsættes stikkelsbær ekstrakt og vinsyre, som æltes godt ind. Vinsyren er til at opveje det meget søde sukker og give den friske syrlige oplevelse man får i ny plukkede stikkelsbær.

En lille smule tages fra til at blive slinget på en krog. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund. Da det ligner naturlige stikkelsbær har årer, der løber på langs af bærret, tager dropskogerene den lille slyngede klump og ruller den til en lang ”pølse”. Denne pakkes ind i en lille smule af den klare mørkerøde sukkermasse. Denne ”pølse” trækkes ud i stænger, der lægges ved siden af hinanden. Det skaber et unikt mønster, der når den pakkes omkring den resterende sukkermasse, skaber et mønster, der ligner de årer der er i rigtige stikkelsbær.

Den samlede 20 kg stikkelsbær klump trækkes herefter ud i stænger, der placeres på en forstørret udgave af en gammeldags pille-ruller. En gammeldags pille-ruller består af en to ens rektangulære halvdele. Når de to halvdele er samlet kan men for enden af rektanglen se perfekte runde huller side om side, så hver halvdel er lange riller med halvcirkler. Bolchestængerne placeres på den nederste form, på tværs af disse halvcirkler. Den øverste form placeres ovenpå bolchestængerne og ved en kombination af at rulle og presse ned på bolcherne, bliver bolcherne formet til runde kugler.

Det var sådan man i sin tid lavede piller, dog i en noget mindre størrelse.