Årstal 2024
Årstal 2024
De officielle 2024 bolcher fra Sømods Bolcher, med smag af piña colada, altså ananas og kokos.
Læs mere om Årstal 2024.Vi leverer bolcher til hele verden
Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!
Når du skal udtrykke en speciel begivenhed, så kan disse bolcher gøre det mere specielt. Kombiner evt 2024 bolchet med Dannebros flag eller søde hjerter for et helt specielt udtryk.
De officielle 2024 bolcher fra Sømods Bolcher.Allergener
Glutenfri
Laktosefri
sukker, vinsyre, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler, e-100 (gul), e-120 (rød), e-153 (sort)
Produkt information
Næringdeklaration
- Energi (KJ/Kcal) 1615,024/386
- Fedt 0 g
- - heraf mættede fedtstoffer 0 g
- Kulhydrater 100 g
- - heraf sukkerarter 100 g
- Protein 0 g
- Salt 0 g
- Fibre 0 g
- Stevia 0
Hvor stammer Piña Colada fra?
Piña Colada er en sød drink bestående af lys rom, ananasjuice og kokosmælk. Piña Colada er kendt som Puerto Rico’s nationaldrink. Den 10.juli er den internationale Piña Colada dag.
Legenden om Piña Colada'en går helt tilbage til de glade piratdage i Caraibien. Rygtet siger, at den puertoricanske sørøver Roberto Cofresí gav sit mandskab en cocktail bestående af kokosnød, ananas og hvid rom. Desværre blev opskriften væk, da han døde i 1825. Siden har tre bartendere fra Puerto Rico kæmpet om æren for at have genopfundet cocktailen. Ramòn ”Monchito” Marrero, siger han opfandt drinken mens han arbejdede på The Caribe Hilton Hotel i 1954, han følte at hans opskrift fangede den sande natur og essens af Puerto Rico. En restaurant i Puerto Rico, ved navn Barrachina, mener det er bartender Don Ramon Portas Mingot, som lavede drinken for første gang i 1963.
Ananas (Ananas comosus) stammer fra Brasilien. Frugten blev allerede dyrket af de indfødte, da europæerne gjorde deres indtog i Amerika. Ananasens navn er indiansk og betyder "den uovertrufne frugt.
Ananasfrugten kan veje op til 5 kg. Planten er en flerårig, urteagtig rosetplante, med lange stive mørkegrønne ofte tornede blade. Midt i rosetten udvikles blomsterstanden med mere end hundrede blomster, der udvikler sig til bær, der smelter sammen med blomsterstandens højblade og akse. På den måde dannes frugten, der kan spises frisk, indgå i forskellige retter eller henkoges. Den modne ananas dufter sødt og stærkt.
Kokospalmen (Cocos nucifera) er en fjerpalme, hvis frugt kaldes kokosnød. Den er den eneste art i slægten Cocos. Kokosnødden er omgivet af et cirka 5 mm tykt trævlet lag, hvis fibre kan anvendes til fremstilling af tov, tæpper og måtter med mere. Indenfor dette lag findes en hård skal, der gennem tiderne har været anvendt til smykker ,skåle og skraberedskaber. Herunder sidder et hvidt spiseligt lag på normalt 1-2 cm i tykkelsen, og heri er en mængde saft, kaldet kokosvand. Kokoamælk er en blanding af presset kokoskød blandet med kokosvand.
Bolcheproduktion
Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.
Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.
Oplev produktionHvordan laver vi vores Årstal bolcher?
Vores Årstal Bolcher bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100 % naturlig. Denne flydende gyldne sukkermasse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes lidt orange farve og lidt sort. Hoveddelen af sukkermassen forbliver farveløs .
Vores orange farve blandes af vores røde og gule farve. Vores røde farve er carmin, som kommer fra rygskjoldet fra brunstige crasillelus, der dyrkes i drivhuse i sydamerika. Den er mere farveægte end rødbedefarve og den smager ikke af. Vores gule farve er gurkemeje, som er en meget farvefast naturlig gul farve. Vores sorte farve er medicinsk kul.
Det farveløse sukker tilsættes piña colada ekstrakt, og en lille smule vinsyre. Vinsyren er til at opveje det meget søde sukker og give bolcherne en afbalanceret smagsoplevelse.
Herefter bliver der slynget luft i sukkerportionen med smag, således at den skifter farve til hvid. Delene tilsat orange og sort farve bliver ikke slynget, da vi ønsker den skal forblive klare i farven.
Ved at starte fra midten, og lægge lag på lag bygges nu 2024 op fra midten og ud, ud fra både den hvide masse og den sort.
Når årstallet er færdig pakkes det ind i resten af den hvide sukkermasse. Til sidst lægges der et orange lag udenpå.
Bolchemassen trækkes ud i stænger, der holdes runde, mens de gradvis afkøles.
De lange stænger bliver hakket med enten en spartel eller en åben saks hen over et gammelt 5 kg. lod. Ved at hakke dem på den måde, forbliver enderne åbne og man kan se mønstre eller motiver inde i et bolche.
Når bolcherne er afkølede, er vores flotte Årstal bolcher færdige, med en dejlig smag af kokos og ananas.