Indkøbskurv

Solbærbolcher

Solbærbolcher

Leveres i en pose af 500 gram eller 250 gram
228,50 kr

Et lækkert bolche med smag af solbær.

Læs mere om Solbærbolcher.

   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 
 

Hvad smager Solbær bolcher af?

Modne solbær er generelt et let syrligt bær, med en let bitter undertone. Dette er et bolche, der giver dig en dejlig smagsoplevelse af solbær.  Det er et undervurderet bolche, som er højt agtet blandt de, der kender til det og dets fantastiske smag.

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Laktosefri

Laktosefri

sukker, vinsyre, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler, e-120 (rød), e-133 (blå)

Produkt information
Næringdeklaration
  • Energi (KJ/Kcal) 1615,024/386
  • Fedt 0 g
  • - heraf mættede fedtstoffer 0 g
  • Kulhydrater 100 g
  • - heraf sukkerarter 100 g
  • Protein 0 g
  • Salt 0 g
  • Fibre 0 g
  • Stevia 0

Historien om Solbær

Solbær-busk (Ribes nigrum) eller bare kaldet Solbær er en op til 2 meter høj busk. Ordet solbærs 1. led stammer fra oldnordisk sǫlr, som betyder 'snavset, mat, mørkegrå'; navnet er også sat i forbindelse med ældre dansk sole, som betyder 'fiskeafkog, fiskelage' pga. plantens stærke lugt.

Solbær er en lille og løvfældende busk med opret vækst. Barken har en gulbrun farve og klat overflade som en ung plante, men med tiden bliver den mere grå, næsten helt sort. Både bark, knopper og blade er tæt besat med duft kirtler. Knopperne er spredte og rødbrune, næsten glatte. Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og en friskgrøn farve. Blomsterne sidder i lange klaser fra bladhjørnerne. De er klokkeformede med grøn yderside og rødlig inderside. De sorte bær har glat skind og blivende bæger.

Solbær er udbredt i hele den europæiske del af Rusland, i Sibirien og Kaukasus. Den vokser i vild tilstand langs flodbredder, ved sumpe og moser, i fugtige buskadser og skove. Desuden forekommer den hyppigt i dyrket tilstand.

Solbær

 


Bolcheproduktion

Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.

Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.

Oplev produktion
 

Hvordan bliver Solbær bolcher lavet?

Vores solbær bolcher bliver lavet af perlesukker, der er kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukkermasse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes naturlig rød farve, blandet med naturlig grøn farve. Disse to farver blandes for at danne farven bordeaux.

Vores røde farve er carmin, som kommer fra rygskjoldet fra brunstige crasillelus, der dyrkes i drivhuse i sydamerika.  Den er mere farveægte end rødbedefarve og den smager ikke af.  Vores grønne farve kommer fra klorophyl, som er det grønne farvestof i planter.

Den flydende sukkermasse foldes gentagende gange sammen, så den bliver en mere fast masse. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader. Herefter tilsættes solbær ekstrakt og lidt vinsyre. Vinsyren er til at opveje det meget søde sukker og give bolcherne en afbalanceret smagsoplevelse.

Solbær bliver ikke slynget, da vi ønsker de skal forblive klare, mørkerøde i farven og kraftige i smagen. Dropskogerne slynger dog en lille smule af den store sukkermasse, som skal blive til flotte pyntestriber. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund.

Den lille lyse klump trækkes ud til stænger, som placeres på den store solbær klump, som pyntestriber.

Solbær bolcher bliver valset til deres endelige form, som er næsten rund. Denne valsemaskine er en af de oprindelige maskiner i fabrikken, som er over 125 år gammel. Den eneste modifikation til maskinen er en motor der er påsat, som erstatning til håndsvinget der igennem 100 år drev valsemaskinen. Valsesættet der bruges er ikke et af de ældste, det er omkring 50 år gammelt, men det giver en bolchefacon der er behagelig at have på tungen.

 

3 generationer af bolchekogere


3 generationer af bolchekogere

Måske disse også kunne friste?