Indkøbskurv

Citronsmåkager

Ingredienser

•   260 g. blødt smør
•   100 g. citronbolcher
•   85 g. vaniljebolcher
•   1 æg
•   375 g hvedemel


Fremgangsmåde

1.   Bolcherne blendes til fint sukker og piskes godt med ægget til en ensartet masse
2.   Massen hældes i en skål, hvor mel og blødt smør tilsættes. Kagen røres godt sammen
3.   Dejen sættes på køl i mindst 30 min.
4.   Sæt (med to teskeer) klumper af dej på en bageplade med bagepapir
5.   Kagerne bages på øverste ribbe i ovnen ved 200 grader i 8-10 min til de er gyldne langs kanten
6.   Lad dem herefter køle af på en rist


Det lyder jo så simpelt som det kan være, så nu giver jeg mig i kast med småkager. Jeg har prøvet at lave almindelige småkager før og de blev så ekstremt hårde og tørre, at der var stor risiko for, at man skulle en tur forbi tandlægen. Denne gang er planen at holde mig til tiden i opskriften og så være tålmodig med afkølingen. Det lyder jo simpelt nok.

Til alle jer derude, der ligesom mig selv har tvivlet jeres egne bage egenskaber - det er faktisk muligt. Det er ikke kun forbeholdt disse super kvinder at kunne bage velsmagende og unikke kager.