Chokoladefyldte bolchecookies
Ingredienser
• 150 g. smør
• 4½ dl. farin
• ¾ dl. sukker
• 1 tsk. vaniljesukker
• 2 æg
• 6 ½ dl. havregryn
• 3 dl. hvedemel
• Et nip salt
• 1 tsk. bagepulver
• 100 g. chokofyldte bolcher
• 100 g. god mørk chokolade
Fremgangsmåde
Kagen
1. Smelt smørret og bland det med farinsukker og vaniljesukker til det bliver cremet
2. Pisk æggene let og bland det godt med havregrynet, før det tilsættes i skålen med smør og farin
3. Bland salt, mel og bagepulver og ælt det i, lidt ad gangen
4. Hak chokoladen i grove stykker og knus chokofyldte bolcher til passende størrelser (ikke alt for fint, da der gerne må være bid i). Under bagningen vil bolcherne smelte og størkne igen ved afkøling
5. Ælt bolcher og chokoladestykkerne i dejen. Form kugler med hænderne og tryk dem flade på en bageplade med bagepapir
6. Bages ved 180 grader i 8-12 min afhængig af størrelsen
7. Lad dem køle af på papiret før det flyttes til en rist. Opbevares i en kagedåse med tætsluttende låg