English 33 12 60 46

0
06. juni 2019 / Opskrifter med bolcher / Camillas drømmekage
 

Camillas drømmekage

Ingredienser

Kagen
•   500 g. hvedemel
•   100 g. smør
•   250 g. bananbolcher
•   250 g. cacaobolcher
•   8 æg
•   4 dl. sødmælk
•   6 tsk. bagepulver

Fyldet
•   240 g. smør
•   200 g. kokosmel
•   500 g. brun farin
•   1 dl. sødmælk


Fremgangsmåde

1.   Blend bolcherne
2.   De blendede bolcher og blødt smør piskes godt sammen
3.   Æg tilsættes ét for ét og røres godt
4.   Resten af ingredienserne røres i
5.   Dejen fyldes i en smurt bradepande ca. 30x40 cm og bages ved 200 grader i alm. ovn i ca. 25 minutter.
6.   Alle ingredienserne til fyldet smeltes i en gryde, mens kagen bager.
7.   Kagen tages ud og fyldet kommes på. Kagen efterbages i 10 minutter.

Jeg har taget en chance her og udfordret en absolut klassiker. Der kan være mange meninger om den Danske Drømmekage, og der er sikkert mennesker, der mener det er blasfemi at ændre på klassikerne. Ikke desto mindre forsøger jeg netop det, og jeg er ret spændt på resultatet. Jeg erkender at jeg altid har været en af disse mennesker der har snydt med drømmekagen og købt pulverudgaven.

Nu kaster jeg mig ud i, hvad der for mig synes at være den kageopskrift hvor mest kan gå galt (min nemesis er at brænde ting på). Jeg sidder også her og tænker over kage/fyld forholdet. Jeg er ikke sikker på, hvor meget fyld der komme i forhold til kage, og jeg ved at det strenge kagedommerpanel på bolchefabrikken favoriserer et kage/fyld-forhold der er 2/3 kage og 1/3 fyld (der må med andre ord ikke være mangel på fyld).

Det viste sig at være ufattelig nemt at bage denne kage. Jeg er glad for, at jeg brugte bagepapir i formen frem for at smøre den, for kagen hæver ret meget og havde der ikke været papir i, havde fyldet flydt meget mere ud end det gjorde. Det er en kage, hvor du ikke skal være tilbageholdende med kageformens størrelse. Den bliver stor. Min frygt for kage/fyld forholdet er også afværget. Der er en absolut passende mængde fyld.

Smagen er fantastisk. Banansmagen er den fremtrædende i kagen, men den har ikke den overvældende sødme som banankage gode kan have. Jeg tror cacaobolcherne, selvom ikke bemærkelsesværdige kraftige i kagen, balancerer bananen, så den ikke er kvælende sød. Man kan absolut lave drømmekage med bolcher og udfordre den traditionelle smag.

Beviset findes også hos det strenge kage smagsdommerpanel (de ansatte på bolchefabrikken) - kagen blev udryddet på få minutter :-)