Hostebolcher
Hostebolcher
Hvad smager Hoste bolcher af? Hos Sømods Bolcher inddeler vi vores lakridsbolcher i 3 kategorier: Stærk lakrids, sød lakrids og syrlig lakrids. Under den stærke lakrids er der yderligere 3 underkategorier: Menthol-stærkt, chili-stærkt og salmiak-stærkt. Hoste bolcher falder ind under den salmiak stærke kategori. Dette bolche er den traditionelle salmiak-lakrids, med en passende mængde salt til den meget søde lakridsrod. Hoste bolcher er et af de ældste lak
Læs mere om Hostebolcher.Vi leverer bolcher til hele verden
Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!
Hvad smager Hoste bolcher af?
Hos Sømods Bolcher inddeler vi vores lakridsbolcher i 3 kategorier: Stærk lakrids, sød lakrids og syrlig lakrids. Under den stærke lakrids er der yderligere 3 underkategorier: Menthol-stærkt, chili-stærkt og salmiak-stærkt.
Hoste bolcher falder ind under den salmiak stærke kategori. Dette bolche er den traditionelle salmiak-lakrids, med en passende mængde salt til den meget søde lakridsrod. Hoste bolcher er et af de ældste lakridsbolcher vi har produceret og sammen med smagspartneren Dameskrå, udgør duoen vores mest solgte bolche.
Allergener
Glutenfri
Vegansk
Laktosefri
sukker, lakrids, salmiak, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler, e-153 (sort)
Produkt information
Næringdeklaration
- Energi (KJ/Kcal) 1615,024/386
- Fedt 0 g
- - heraf mættede fedtstoffer 0 g
- Kulhydrater 100 g
- - heraf sukkerarter 100 g
- Protein 0 g
- Salt 1 mg
- Fibre 0 g
- Stevia 0
Hvor stammer lakrids fra?
Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids (Glycyrrhiza glabra), der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, Iran, Rusland, Tyrkiet og Kina. Roden gror ned til ca. 1 meters dybde, og den skal være mindst 3 år gammel før høst.
Hele planten dufter og smager af lakrids, og det skyldes et indhold af kalium- og calciumsalte af glycyrrhicinsyre. Disse glykosider har en sødekraft, der er 50 gange så kraftig som rørsukker. Desuden indeholder planten en lang række andre stoffer, herunder mere flygtige aromastoffer som anethol og geraniol
Ekstrakten fra Lakridsroden bliver som regel brugt til fremstilling af lakrids, men hos Sømods Bolcher er det den rene lakrids rod der bliver brugt i bolcherne.
Bolcheproduktion
Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.
Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.
Oplev produktionHvordan laver vi vores Hoste bolcher?
Vores Hoste bolcher bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukker masse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes sort farve i hele massen. Vores sorte farve er medicinsk kul, og den eneste grund til vi farver lakridsbolcher sorte er, fordi mennesker i dag forbinder lakrids med at være sort. Lakrids essens er sort, da det skifter farve i udvindingsprocessen, men den rene lakridsrod er brun.
Efter den sorte farve er tilsat, foldes den flydende masse sammen, indtil den er mere fast. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader. Herefter tilsættes lakridspulver og salmiakpulver, som æltes grundigt ind i sukkermassen. Salmiakken er for at opveje det ekstremt søde lakridspulver. Naturlig lakrids er ca. 50 gange sødere en rørsukker, hvorfor salmiak er nødvendigt for at balancere og salte lakridsen.
Hoste bolcher bliver ikke slynget, da vi ønsker at bolcherne skal forblive sorte.
Hoste bolcher bliver valset til deres endelige form. Denne valsemaskine er en af de oprindelige maskiner i fabrikken, som er over 125 år gammel. Den eneste modifikation til maskinen er en motor der er påsat, som erstatning til håndsvinget der igennem 100 år drev valsemaskinen. Valsesættet der bruges, er et af de mest ikoniske på fabrikken. Det er tilbage fra omkring 1950 og har initialerne MS, efter de tre seneste generationer af Søemod’er – Martin, Michael og Mike Søemod.
Dette ikoniske bolche er det lakrids bolche som flest mennesker nyder som ”det rene lakrids bolche”. Kombinationen af salmiak og lakrids er perfekt balanceret til alle de Nordiske lakrids-elskere og dette bolche danner også grundlaget for mange af vores andre blandings lakridsbolcher. Det er tydelig at smage, at det ikke er en essens, men den rene naturlige råvare der er kommet i sukkeret, hvilket giver en lakrids oplevelse, som sjældent opleves andre steder. Dette bolche er nydt af såvel store som små.