Indkøbskurv

Sucre d’or

Sucre d’or

Leveres i en pose af 500 gram eller 250 gram
228,50 kr

Sucre D'or er en gammelklassiker med smag af bergamotte. Bolchet er ofte kendt under navnet Althea.

Læs mere om Sucre d’or.

   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 

Det siger vores kunder om os



 

Hvad smager Sucre D’or af?

Sucre D’or er fransk og betyder ”sukker af guld”. Dette bolche er en gammel klassiker der stammer fra bergamotappelsiner. For mange vil smagen være kendt fra Earl Grey-te eller altheabolcher.

Med sin frugtede citrus sødme er det et bolche mange af os, kender fra vores barndomsbesøg hos vores bedsteforældre, hvor det var det søde tilbud på sofabordet.

Navnet er generelt forbundet med ”Althea”-bolcher. Althea er et navn bolcherne tillagde sig under Anden Verdenskrig, hvor det ikke var muligt af få Bergamot olie. Som et alternativ blev der brugt althea olie, der stammer fra roden på stokrosen Althea Officinalis. Efter krigen fik man Bergamot olie tilbage, men navnet ”Althea” navnet hang fast i folks bevidsthed.

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Veganer

Vegansk

Laktosefri

Laktosefri

Uden kunstig farve

Uden farve

sukker, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler

Produkt information
Næringdeklaration
  • Energi (KJ/Kcal) 1615,024/386
  • Fedt 0 g
  • - heraf mættede fedtstoffer 0 g
  • Kulhydrater 100 g
  • - heraf sukkerarter 100 g
  • Protein 0 g
  • Salt 0 g
  • Fibre 0 g
  • Stevia 0

Hvor stammer Bergamot olie fra?

Bergamot (Citrus aurantium ssp. bergamia) - også kaldet bergamotappelsin - er en citrusfrugt, som først og fremmest dyrkes i Italien og Nordafrika. Den menes at stamme fra Sydøstasien. Tidligere blev bergamot regnet som en egen art med det videnskabelige navn Citrus bergamia, men nu anser man den som en underart til pomerans.

Bergamotolie udvindes ved koldpresning af skallen fra bergamot træets frugter. Den har en sød, frugtagtig duft.

Bergamot slik optræder første gang beskrevet ved det franske hof, hvor Marie Antoinette skulle have haft en meget sød tand og have elsket at spise sukret slik med bl.a. bergamot olie og rosenblad olie.

Bergamot appelsin

 


Bolcheproduktion

Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.

Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.

Oplev produktion
 

Hvordan laver vi vores Suchre D’ore?

Vores sucre d'or bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukke masse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes bergamot olie ud på den meget varme sukkermasse. Der tilsættes ikke farve da det er ønsket at bolche skal forblive helt gyldent og klart. Denne klarhed kan kun opleves ved 100% perlesukker. Alle andre bolcheproducenter tilsætter farve, for ved brug af glucosesirup bliver bolcherne grumsede. Ydermere bruger vi den koncentrerede olie og ikke en essens.

Den gyldne masse foldes sammen så den bliver mere fast. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader.

Suchre d’ore bliver ikke slynget, da vi ønsker de skal forblive klare i farven og kraftige i smagen.  

Den samlede 20 kg sucre d'or klump trækkes herefter ud i stænger, der placeres i en hånddrevet klippemaskine. Denne klippemaskine er ikke den originale, men en kopi. Vi har stadig den originale opbevaret, og på trods af, at det er en kopi vi bruger i dagligdagen, har den stadig den modne alder af små 80 år.

Denne hånddrevne klippemaskine har en række blade forneden, -oven, samt forskudt på begge sider og ved at dreje på et hjul føres bladene sammen og herved klipper stængerne både horisontalt og vertikalt. Resultatet er fine trekantede bolcher.

sucre d'or er en tidløs klassiker som er nydt igennem adskillige generationer. Det søde aromatiske bolche med sin meget kendetegnende smag er en af de ældste bolche varianter vi har i vores sortiment. Denne let bitre og samtidig syrlige citrusfrugt har været yndet i de Kongelige Hof rundt om i Europa, hvorfra det nok er igennem Det Danske Hof, at de først har været importeret, for så senere hen at blive en smag tilgængelig for den almene borger.

Nu har vi produceret bolcherne  igennem 125 år og har forsødet tilværelsen igennem mange generationer.

 

3 generationer af bolchekogere


3 generationer af bolchekogere

Måske disse også kunne friste?