Få kreative og lækre bordkort til jeres bryllup fra Sømods Bolcher
Indkøbskurv

Bryllup - bordkort og bolcher

Bryllup - den store dag


Et bryllup er som bekendt en ceremoni, hvor to parter siger ja til hinandens kærlighed, i medgang og modgang. Alt efter hvilken trosretning parret har, er der forskellige former for ceremoni og traditioner, men fælles er, at man binder sig til hinandens kærlighed.

Jeg har efterhånden oplevet et par bryllupper hos familie og venner, og ofte bliver jeg forbløffet over de flotte blomsterbuketter og bordpynt, som pryder bordet og rummet. En brudebuket og blomsterne generelt bærer ofte præg af hvem vi er som person, når vi udvælger farve og udseende, og ligeledes bærer vores pynt og udsmykning også præg af, hvad vi finder flot og tiltalende. Det ønskede jeg også at kunne vise med vores bolcher, hvilket resulterede i vores søde og lækre bordkort.


Bryllup - hjerte og bordkort
 
Bordkort

Bordkort til bryllup


Bordkort er efterhånden en fast tradition til festlige sammenkomster. Det giver en mulighed for at blande gæsterne på kryds og tværs for at skabe et bedre kendskab til hinanden, eller måske bare fjerne vores lidt højtråbende onkel fra vores lidt forfinede gamle oldemor, som ofte går i totterne på hinanden – bordkort kan tjene flere formål.

Bordkort fra Sømods Bolcher har vi designet på sådan en måde, at intet bliver overladt til tilfældighederne. Du bestemmer helt hvilke 5 bolcher du vil have i posen. Dernæst vælger du hvilket bånd du kunne tænke dig, og til sidst skriver du din personlige tekst, som skal stå på sløjfen.

Bordkortet bliver leveret færdigt og samlet. Det eneste du skal er, at skrive dine gæsters navne på de påsatte manillamærke, som enten kan være hvid, natur, rosa eller blå. (psst… i øvrigt lægger vi et par manillamærker ekstra med i pakken – hvis du skulle komme til at skrive forkert).

 

Bordkort – hvorfor er en bordplan vigtig?


Hvorvidt det bare er tradition eller en nødvendighed at lave en bordplan til sit bryllup, afhænger meget af dig og dine gæster.

En bordplan er kort sagt en inddeling af dine gæsters placering, hvor du bestemmer hvem der skal sidde ved siden af hinanden – og ikke mindste, hvem der ikke skal sidde sammen. Du har fuld kontrol her.

Det kan være svært at få en kæmpe gruppe mennesker, fra forskellige baggrunde til at passe sammen. Derfor er bordkort en perfekt måde at hjælpe dem godt på vej og så udgør de også en flot del af bordpynten.

Når familie og venner, kollegaer og deres partnere skal føres sammen, handler det om at skabe en god stemning hvor alle føler sig tilpas. Det kan være svært når alle, med stor sandsynlighed, ikke kender hinanden. Det gælder om at undgå at gæsterne føler sig alene, men at de samtidig bliver blandet, så de lærer hinanden at kende på kryds og tværs, så der opstår en god balance.

Den sjovere del af planlægningen er at, få alle humørbomberne ud blandt folket, så du undgår at de alle sætter sig ét sted og festens bedste stemning kun foregår i højre hjørne af lokalet. De skal spredes ud blandt gæsterne evt. i par (så de stadig føler sig trygge og i genkendelige omgivelser), så de kan smitte den gode energi ud bland de andre. For husk – et smil smitter og et godt grin skaber gode minder.

En af de mere negative grunde til at bordkort og bordplan er oplagt, er hvis der inviteres nogle personer som i hvert fald ikke skal sidde i nærheden af hinanden, fordi de fungerer rigtig dårligt sammen – og det kan der være flere årsager til.

Ligegyldigt hvilken årsag du har til at, have bordkort med til dit bryllup, så er jeg sikker på at det vil være en flot og sød detalje til bryllupsbordet.

 

Kreative bordkort


Et eksempel kan være: Grønt tema
•   Hyldeblomst
•   Pære
•   Stikkelsbær (den grønne)
•   Chokofyldte med pebermynte
•   Årstal

Båndet er valgt i lysegrøn med hvidt manillamærke
Til højre kan du se et eksempel, som vi lavede til en konfirmation fornyeligt.

Bordkort
 

Vinter bryllup


Vi har nok alle set eller hørt om et vinterbryllup. Det kræver ikke meget fantasi at regne ud, hvilken farve som spiller ind her. Nemlig hvid.

Det snedækkede landskab med den næsten sorte kontrast i nøgne træer og buske, som for længst har mistet alle sine grønne blade. Det giver ikke mange muligheder for at implementere de store pangfarver til festen, men man holder sig mere i det hvide og sorte og kan putte detaljer ind, som julens mere traditionelle farver som grøn og rød.

Glitter hører sig næsten til her. Det flotte glimmer sætter prikken over i’et, når der skal være storslået fest i kærlighedens tegn. Hvis du forestiller dig en snedækket park, som glinser i vintersolens stråler, så forstår du, hvorfor glimmer egner sig i udsmykningen.

Pompøst hvidt stof som pynter om de mørkebrune bjælker, for at imitere en bjælkehytte i et vinterlandskab. Dette kan med lethed præge omgivelserne til et vinterbryllup og give den helt rigtige stemning. Blomsterdekorationer af hvide nyserøllike, små kviste og de røde kristtorne, som vi kender fra nogle juledekorationer.

Til dette kan tilføjes de traditionelle bordkort, men med et twist – bolcher. Rødt bånd med brudeparrets navne og den vigtige dato. Et hvidt manilamærke til at skrive gæstens navn på og med et indhold af bolcher som en lille godtepose til hver enkel gæst.

Perfekt ville her være chokoladefyldte bolsjer med sin blanke og skinnende overflade, de klassiske rød- og hvidstribede Bismarck bolsjer, sammen med vores sort/hvide årstal bolcher. Den røde tråd bliver igennem farverne og lyset. Den dunkle og varme belysning, som fra en gnistrende brændeovn og hyggen i at beklæde stolene med et vamset lammeskind.

Vintage / boheme bryllup


Denne stil tog for alvor til igen i 2016. Den dukkede op i vores tøj, vores hjem og vores måde at leve på. Det er derfor ikke så underligt, at den også blev dyrket til vores bryllupper. Den har et romantisk udtryk og er samtidig meget rustikt.

Ofte ser man de gamle frugtkasser i træ, træplader og møbler fra ældre årgang med en lækker naturlig patina. Sølv lysestager, stearinlys, zinkkander, sten og metalspande bliver blandet med de overstående nuancer og giver et flot spil og en ro for øjnene.

Farverne lægger sig meget op ad naturen fra dens mere rå side; brun, beige, grå og hvid. Hvis du skal ramme den helt rigtige vintagestil, kræver det dog at du også får nogle sarte nuancer af grøn, blå og lyserød i spil.

For at køre stilen igennem til et bryllup, kræver det at detaljerne passer sammen. Pynten af levende lys, frugtkasser og små zinkkander med blomster i, som pryder lokalet. Den hvide riflede tallerken som står på bordet, med råhvide dug og rågrå bordløber. Alt dette skal passe sammen.

Oven på krystalglasset kan der ligeledes lægges et bordkort. Et bordkort pyntet med lysegrå bånd med initialerne på brudeparret, dato for ceremonien og en overraskelse inden i.

Hvem elsker ikke en lille overraskelse?
I mange lande er der tradition for at give gæsterne en lille gave. Med vores bordkort kan du kombinere den smukke vintage/boheme stil, med en lille forkælelse til gæsterne. Flere af vores bolcher passer ind i farvenuancerne og sammen med et evt. gråt bånd og manilamærke i enten hvid eller natur, så rammer du helt sikkert ikke ved siden af.

 
Bånd til bordkort

Bånd til bordkort


Dit personlige bånd som vi binder sløjfe med, får vi lavet i samarbejde med personligebaand.dk. Vi har rigtig gode erfaringer med dem og har derfor valgt at få lavet alle vores personlige bånd her.

Alt bliver håndlavet af vores personale; alt fra bolcherne som bliver lagt enkeltvis ned i poserne og sløjferne der er bundet i hånden… Det er selvfølgelig en tidskrævende proces, men det gør også at vi kan skræddersy din ordre præcis som du ønsker og kan tilpasses særlige behov, hvis dette måtte ønskes.

I så fald er du velkommen til at kontakte os på tlf: 33 12 60 46 eller på mail: bolcher@soemod.dk.

 
BESTIL BORDKORT