English 33 12 60 46

0

Flere visninger

Rabarber

Leveres i en pose af 500 gram eller 250 gram
179.50 kr

Hvad smager Rabarber bolcher af? Rabarber er en fantastisk bolche-klassiker. Det er vores mest solgte bolche, stærkt forfulgt af duoen med Dameskrå og Hoste bolcher. Dette bolche med den røde skal, pakket rundt om det syrlige smagfulde center er et rigtig hit. Det er den perfekte kombination af det søde og det syrlige, som man oplever det i en hjemmelavet rabarbergrød, eller rabarbertærte. Læs mere om Rabarber.

* Påkrævede felter

179.50 kr
Bestil inden og vi sender i dag.
   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 

Hvad smager Rabarber bolcher af?

Rabarber er en fantastisk bolche-klassiker. Det er vores mest solgte bolche, stærkt forfulgt af duoen med Dameskrå og Hoste bolcher. Dette bolche med den røde skal, pakket rundt om det syrlige smagfulde center er et rigtig hit. Det er den perfekte kombination af det søde og det syrlige, som man oplever det i en hjemmelavet rabarbergrød, eller rabarbertærte.

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Laktosefri

Laktosefri

E-100 (gul), E-120 (rød), naturlige smagsekstrakter, sukker, vanilje, vinsyre

 

Følg os på Instagram

 
Sømod's Bolcher - the family
 
Butikken i Nørregade - Sømods Bolcher

Læs om hvordan vi blev kongelig hofleverandør

Vi er stolte over at være Kongelig Hofleverandør, hvilket vi har været siden 1991. Udnævnelsen skete samme år som vores 100 års jubilæum.

Vi er meget rørte over denne gestus, som belønner vores families passion for kun at levere den bedste kvalitet og leve op til de stolte håndværkstraditioner.

Læs mere

Hvor stammer Rabarber fra?

 

Rabarber (Rheum) tilhører den botaniske slægt skedeknæfamilien (Polygonaceae) ligesom boghvede og havesyre.

Rabarber er en meget gammel kulturplante, der stammer fra Kina, hvor den har været dyrket helt tilbage til 2700 år f.Kr. Rabarber har, ligesom mange andre grøntsager, været dyrket som medicinplante, hvor forskellige dele af planten blandt andet er blevet brugt mod fordøjelsesproblemer, skørbug, smitsom feber og ødemer. Først i 1800-1900 tallet blev der udviklet typer af rabarber, der egnede sig til madbrug.

Rabarber

 

Se hvordan vi laver bolcher

Bolcherne bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolche fabrikationen alle hverdage.

 

Hvordan laver vi vores Rabarber bolcher?

 

Vores Rabarber bolcher bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukker masse hældes ud på vores produktionsbord, hvor der tilsættes rød farve i ca. 25% af sukkermassen og de resterende 75% bliver tilsat gul farve.

Vores røde farve er carmin, som kommer fra rygskjoldet fra brunstige crasillelus, der dyrkes i drivhuse i Sydamerika.  Den er mere farveægte end rødbedefarve og den smager ikke af.

Vores gule farve er gurkemeje, som er en meget farvefast naturlig gul farve.

Efter den røde og gule farve er tilsat, foldes de to flydende masser sammen til de individuelt er mere faste. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader. Herefter tilsættes rabarber ekstrakt og vinsyre i den gule klump. Vinsyren er til at opveje det meget søde sukker og give rabarber smagen den syre som naturlige rabarber har.

Den store gule masse bliver slynget på en krog. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund.

Den røde klump strækkes ud til en stor flad kvadrat, som pakkes rundt om den slyngede gule klump. Denne samlede klump trækkes ud i lange stænger som fylder hele vores produktionsbord. Her får de lov til at køle af. De lange stænger bliver hakket med enten en spartel eller en åben saks hen over et gammelt 5 kg lod. Ved at hakke dem på den måde forbliver enderne åbne og man kan se mønstre eller motiver inde i bolchet. 

Ved at pakke bolcherne på den måde med det syrlige rabarber ind i den søde røde skal, skabes en balance som de fleste forbinder med rabarber – rabarbergrød, rabarber tærte eller rabarber marmelade. Her er rabarberen sødet med gode mængder sukker og det er det vi opnår med den røde sukkerskal udenpå. Vi er de eneste der skal skabe denne balance, da vi er de eneste tilbage der laver bolcher med udelukkende perlesukker. Ved glukosesirup er du nøde til at kunstigt søde bolcherne for at få denne balance.

 

3 Generationer af Bolchekogere

 
Sømods Bolcher