Indkøbskurv

Chokoladefyldt med pebermynte

Chokoladefyldt med pebermynte

Leveres i en pose af 500 gram eller 250 gram
238,00 kr

Vores Chokoladefyldte bolcher med pebermynte, også kaldet Chokofyldte, er en klassisk smag, med chokolade og pebermynte.

Læs mere om Chokoladefyldt med pebermynte.

   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 
 

Hvad smager Chokofyldte bolcher af?

Chokofyldte er en gammel teater eller eftermiddagskaffe klassiker. Det er et chokoladefyldt bolche, med en pebermynteskal udenpå. Det er et blødt bolche at tygge, da det er proppet med lækker blød chokolade og den friske pebermynte giver en kant til sødmen. Det er en familie klassiker herinde, så vidt som i mange andre familier rundt i Danmark.

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Veganer

Vegansk

Laktosefri

Laktosefri

sukker, chokolade, naturlige smagsekstrakter, Kan indeholde spor af mandler

Produkt information
Næringdeklaration
  • Energi (KJ/Kcal) 1661,048/397
  • Fedt 2,9 g
  • - heraf mættede fedtstoffer 1,5 g
  • Kulhydrater 100 g
  • - heraf sukkerarter 93 g
  • Protein 0,6
  • Salt 0,01
  • Fibre 3,1 g
  • Stevia 0

Hvor stammer pebermynte og chokolade fra?

Pebermynte (Mentha x piperita) er en staude, som er en krydsning mellem Vand-Mynte og Grøn Mynte.[1]

Planten er dejlig tørret som te.

Det vigtige stof i mynte er mentol, som alle mynte-arterne indeholder.

Den græske filosof Aristoteles hævdede, at mynte var så kraftigt et elskovsmiddel, at man skulle være meget forsigtig, når man indtog den.

Ikke desto mindre blev mynte brugt som aroma i badevandet og i sengene i pulverform.

Ifølge hieroglyffer, der er fundet i templet i Edfu, blev mynte brugt som rituel parfume. Mynte var blandt andet én af ingredienserne i hellig røgelse.

Urtebøger fra middelalderen fortæller, at mynte blev flittigt dyrket i klosterhaverne.

De første, der dyrkede kakao var olmekerne, der boede ved Golfkysten i Mexico. Kakaoen har sandsynligvis været et handelsobjekt, da der er fundet store mængder af sten, jade og andre ting hentet udenfor deres hjemområde. Kakaodyrkning fandt sted mindst 1500 f.Kr, måske endda 1750-1900 f.kr. Kakao var altså en del af den første mesoamerikanske civilisation. Ellers var det tidligst dokumenterede fund af kakao fra Belize 600 efter Kr.  

Chokolade er et næringsmiddel, der består af kakaopulver, kakaosmør og sukker. Chokolade er fyldig og velsmagende. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden.

Chokoladen kan inddeles i mørk, lys og hvid. Farven bestemmes af indholdet af hhv. kakaotørstof og kakaosmør. Hvid chokolade har intet indhold af kakaotørstof, mens nogle af de mørkeste chokolader har et indhold på ca. 85-90% kakao.

Hos Sømods Bolcher burger vi chokolade med 70% kakao.

 


Bolcheproduktion

Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.

Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.

Oplev produktion
 

Hvordan laver vi vores Chokofyldte bolcher?

Vores Chokofyldte bliver lavet ud fra vores grundmasse som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukker masse hældes ud på vores produktionsbord hvorefter den flydende masse foldes sammen, så den bliver en mere fast. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader.

Når sukkeret har nået den rette temperatur, tilsættes pebermynteolie sammen med en lille smule menthol. Der er naturlig menthol i pebermynte, men vi tilsætter en lille smule mere for at opveje, hvad der fordamper i det meget varme sukker.

Når smagen er tilsat slynges sukkeret. Der tilsættes en lille dråbe grøn farve, for at gøre sukkeret skinnene. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund.

Denne store bolchemasse bredes ud på produktionsbordet og chokolademassen lægges på sukkeret. Denne chokolademasse er endnu en af firmahemmelighederne. Den er 100% naturlig og smager himmelsk godt.

Pebermynten pakkes rundt om chokoladen, så chokoladen er forseglet i midten af sukkeret.

Denne klump trækkes ud i stænger som placeres ovenpå to skærende ruller. Ved håndkraft skubbes bolchestængerne ned mellem de to ruller, som skær dem vertikalt ud til bolcher der er ca. 1 cm brede, og fyldt med chokolade.

Chokofyldte er et bolche mange af os har mange minder omkring fra vores Bedsteforældre. Det er en meget gammel bolche opskrift, som daterer over 5 generationer tilbage. Et fantastisk bolche, som appellerer til alle generationer, med den friske smag fulgt af den søde chokoladefyldte midte. Vi anbefaler herfra, at man knaser bolcherne, med kindtænderne, frem for at sutte dem, da det gør, at skallen om fyldet blandes sammen for en smagsmæssig perfekt kombination, og da bolcherne er bløde at tygge, bør der ikke være nogen risiko for tænderne. 

 

Chokofyldte bolche cookies

Her er opskriften på de fantastiske Chokofyldte bolche cookies

Det skal du bruge:

  • 150 g smør
  • 4½ dl farin
  • ¾ dl sukker
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 2 æg
  • 6 ½ dl havregryn
  • 3 dl hvedemel
  • Et nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g chokofyldte bolcher fra Sømods bolcher
  • 100 g god mørk chokolade
  • Smelt smøret og bland det med farinsukker og vaniliesukker til det bliver cremet i en stor skål.

    Pisk æggene let og blandt det med godt med havregrynet før det tilsættes skålen med smør og sukker.

    Bland salt, mel og bagepulver og ælt det i dejen lidt ad gangen.

    Hak chokoladen i grove stykker og knus chokofyldte bolcher til passende størrelser (Under bagningen vil bolcherne smelte og størkne ved afkøling.)

    Ælt bolcher og chokoladestykkerne i dejen.

    Form kugler med hænderne og tryk dem flade på en bageplade med bagepapir. De bages ved 180 grader i 8-12 min afhængig af størrelsen.

    Lad dem køle af på papiret før det flyttes til en rist. Opbevares i en kagedåse med tætsluttende låg.

    God fornøjelse og jeg håber i vil nyde dem så meget som jeg har.

    Mvh Camilla Sømod

    Advarsel! – De er meget vanedannende.

     

    3 generationer af bolchekogere


    3 generationer af bolchekogere

    Måske disse også kunne friste?