English 33 12 60 46

0

Flere visninger

Kanelbolcher

169.50 kr

Lagerstatus: På lager

Leveres i en pose af 500 eller 250 gram.

Læs mere om Kanelbolcher.

* Påkrævede felter

169.50 kr
Bestil inden og vi sender i dag.
   Håndlavede traditionelle bolcher
   Vi leverer bolcher til hele verden
   Se hvordan vi laver bolcher - Besøg produktionen!

E-mærket webshop   Fødevarestyrelsen smiley
 

Kanel bolcher

Hvad smager kanel bolcher af?

Kanel er en markant, krydret og ganske sød smag.

Kanel er en smag alle har stiftet bekendtskab med. Om det er i jule småkagen eller på risengrøden, eller om det er som smagsfremmer i krydrede retter. For de fleste Skandinavere er smagen mest forbundet med juletid og julegodter. Vores Kanel bolcher er smagen af jul. Det er et autentisk bolche, der bringer alle søde minder frem.

Hvor stammer kanel fra?

Kanel (Cinnamomum verum, synonym: Cinnamomum zeylandicum) er et 10 til 15 meter højt, stedsegrønt træ og et krydderi, der kommer fra træets inderste bark. De fleste træer vokser i Sri Lanka og har 7–18 cm lange, ovale blade. Blomsterne har en grønlig farve og en meget utiltalende lugt. Kanelfrugten er et lilla bær, cirka 1 cm i diameter, der indeholder et enkelt frø.

Den bedste kanel kommer fra Sri Lanka, hvor træet har hjemme, men den bliver også dyrket på Sumatra og Java, i Brasilien, i Kina og i Egypten. Sri Lankansk kanel af god kvalitet er meget tynd og glat bark, med en lys gul-brun farve og med en meget stærk, og dog blid og rund lugt, og en sød, rund, varm og aromatisk smag. Den kommer fra en aromatisk olie, som udgør op til 1% af kanelbarken.

Det var kanel, der bragte hollænderne til Sri Lanka, hvor de grundlagde en handelsstation i 1638. Som en hollandsk kaptajn skriver: "Kysterne af øen er fulde af det, og det er det bedste i hele Østen: når vinden står rigtigt, kan man lugte kanelet 24 mil til havs" (Braudel 1984, Side 215).

Kanel har været kendt mindst 500 år f.Kr., hvor det er beskrevet i græsk historie. Men det var først. da portugiserne i begyndelsen af 1500-tallet kom til Ceylon og fandt masser af kanel, at det blev udbredt i Europa. Senere kom hollænderne derover og satte produktionen i vejret.

Hvordan laver vi vores kanel bolcher?

Vores kanel bolcher bliver lavet ud fra vores grundmasse, som er 20 kg perlesukker, der bliver kogt op til næsten 180 grader celcius. Denne grundmasse er, som alle vores ingredienser 100% naturlig. Denne flydende gyldne sukke masse hældes ud på vores produktionsbord, hvorefter den flydende masse foldes sammen, så den bliver mere fast. I denne fase afkøles sukkeret fra de 180 grader, ned til omkring 110 grader.

Når sukkeret har nået den rette temperatur, æltes koncentreret kanel ind i sukkermassen.

Når smagen er tilsat, klippes ca. 20% fra, som senere skal bruges som en skal rundt om bolchet. Den resterende store klump slynges på en krog. Ved at slynge sukkermassen, slynges luft ind i sukkeret, hvorved massen bliver lysere og mere markant i farven og smagen bliver mere mild og rund.

Den mellembrune klump, der forblev uslynget, strækkes ud til en stor flad kvadrat, som pakkes rundt om den slyngede gyldenbrune klump. Denne samlede klump trækkes ud i lange stænger, som fylder hele vores produktionsbord. Her får de lov til at køle af. De lange stænger bliver hakket med enten en spartel eller en åben saks hen over et gammelt 5 kg lod. Ved at hakke dem på den måde forbliver enderne åbne og man kan se mønstre eller motiver inde i bolchet. 

Kanel bolcher er til alle der elsker smagen, af det søde kanelsukker. Det er en passende blanding af den fantastisk skarpe og stærke kanel, blandet med det søde sukker. Det er et ægte julebolche. 

Allergener

Glutenfri

Glutenfri

Veganer

Vegansk

Laktosefri

Laktosefri

naturlige smagsekstrakter, sukker

 

Følg os på Instagram

 
Sømod's Bolcher - the family
 
Butikken i Nørregade - Sømods Bolcher

Læs om hvordan vi blev kongelig hofleverandør

Vi er stolte over at være Kongelig Hofleverandør, hvilket vi har været siden 1991. Udnævnelsen skete samme år som vores 100 års jubilæum.

Vi er meget rørte over denne gestus, som belønner vores families passion for kun at levere den bedste kvalitet og leve op til de stolte håndværkstraditioner.

Læs mere

 

Se hvordan vi laver bolcher

Bolcherne bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolche fabrikationen alle hverdage.

 

3 Generationer af Bolchekogere

 
Sømods Bolcher