Vores blandede poser er ideelle hvis du ønsker at give en lille stilfuld gave eller bare ønsker at tage lidt godt og blandet med hjem. Den er stadig elegant og hvis Du kan holde finde fingrene fra dem, kan bolcherne holde ganske længe uden at klistre.

Sorter faldende

Sorter faldende

Se hvordan vi laver bolcher

Bolcherne bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolche fabrikationen alle hverdage.

 

Det bedste fra Sømod til dig

 

Vi har lige siden 1891 konstant udviklet vores sortiment. Det betyder, at vi i dag har over 70 forskellige slags bolcher. Vi forstår at det kan være svært at vælge mellem så mange forskellige varianter, hvorfor vi har færdig blandet nogle poser med det bedste fra vores udvalg.

Vi har blandet dem i to størrelser – 250 gram og 500 gram. Den lille pose kommer i en almindelig blanding, lakrids blanding og en frugtblanding. Den store pose kommer i en almindelig blanding og en lakrids blanding. Både almindelig blanding og frugt blanding, bliver lavet meget nøjagtigt. I disse poser, kommer vi hvert enkelt bolche i, fx 3 dameskrå, 2 ananas, 4 rocks osv.

Hvis du har erfaring med vores gamle poser, kan du have oplevet at bolcherne har klistret sammen. Vi bruger ingen overfladebehandling, så hvis bolcherne udsættes for primært fugt, kan de klistre sammen. Det har ingen betydning for smagen eller medfører nogen form for helbredsrisiko, det eneste er at de er lidt klistrede.

Vi har i år fået opdateret vores emballage og givet det et flot nyt elegant udtryk. Med vores nye emballage har poserne fået en ny lufttæt lukning. Det betyder at holdbarheden af vores bolcher er væsentligt forlænget. Vores blandede poser kommer ligeledes med en lille tørstofpose. Kombinationen af de to gør, at du kan få gavn af vores poser med bolcher, i meget lang tid.

I vores almindelige blanding finder du et udvalg af alle Sømods favoritter. Der er et bredt udvalg af alle sortimentets smagsnuancer hvilket gør denne blanding ideel hvis du er ny til udvalget, vil give posen som en gave eller bare elsker et nuanceret udvalg. I denne pose finder du både sure og søde frugtbolcher, lakrids bolcher samt en række af vores traditionelle søde bolcher, så som cacao, hollændere og vanilje, for at nævne nogle af dem. Hver poser er blandet af vores kompetente personale efter opskrift, så alle poser er ens.

Vores lakridsblanding giver sig selv. Dette er en blanding af alle vores lakridsbolcher, hvilket er både de søde, syrlige salte og stærke lakridsbolcher. Denne blanding bliver lavet ved at vores dropskogere blander alle varianterne på produktionsbordet. Det giver et bjerg af bolcher på ca. 200 kilo, et syn for slik munde. Bolcherne skovles i spande, som herefter vejes af i poser. Vores personale sørger altid for at hver pose er uniform blandet af de forskellige slags, men små variationer kan forekomme. Du kan når du bestiller, altid sende en kommentar, hvis der er en type af bolcher du foretrækker.

Den sidste af vores færdige blanding er en frugtblanding. Denne blanding er med turister i tankerne, men der er også mange danskere der elsker smagen af forskellige somme frugter. Denne blanding er ligesom vores almindelige blanding, blandet efter opskrift, så alle poserne er sikret at have hele det brede udvalg af lækre frugt bolcher. Som navnet antyder, indeholder denne pose ingen lakrids bolcher eller bolcher fra vores kategori af søde bolcher.

 
Bolcher igennem 125 år