Bolcher som i gamle dage
Hvem er vi?
Der var kun én måde, hvorpå man kunne fremstille bolcher i gamle dage. Metoden bestod i, at man kogte perlesukkeret op til 180° celsius, hvorefter man på produktionsbordet, ud fra den flydende bolchemasse, frembragte det færdige produkt. Alt dette skete med håndkraft.
I dag har mange andre moderne fabrikker i stedet tilsat f.eks. glukose, hvorved det bliver muligt at fremstille bolcherne på maskiner samt holde prisen nede. Men vi mener at hemmeligheden bag perfekte bolcher, ligger i at bruge 100 % sukker - præcis som i gamle dage.
Sømods Bolcher har som de eneste i verden bibeholdt den gamle produktionsmetode, hvorfor bolcherne her stadig fremstilles som for over 100 år siden. Dengang var der ikke så mange sorter af bolcher, som vi har i dag (74 slags), men vi producerer stadig de oprindelige.
På 100 året for bolchekogeriet blev Sømods Bolcher æret med prædikatet Kongelig Hofleverandør.
Hvornår var det nu det var?
Sømods Bolchers traditioner og principper blev startet i 1891 på anden sal i Nørregade 49, men ikke før i 1920 fik det navnet Sømod. Grundlæggeren af bolchekogeriet, Hr. Hansen, var ikke velsignet med sønner til at overtage virksomheden, derfor blev det skænket til en søn af hans daværende barndomsven, Martin Søemod. Martin Søemod havde tre sønner, hvoraf de to allerede var afsat i respektable foretagender. Den ene skulle blandt andet overtage Martin Søemod's egen arv, et kød-, vildt- og fjerkræs slagteri der var æret som Kongelig Hofleverandør.
Men én søn kunne overtage bolchefabrikken, Theodor Sømod, og han fik skænket bolchekogeriet og det fik her navnet Sømod's Bolcher. I 1932 flyttede bolchekogeriet til dens nuværende lokalitet, over gaden, til Nørregade 36, over gården, hvor den nu strækker sig over 319 kv/m.
Under 2. verdenskrig, hvor der kom strenge restriktioner på føde- og sukkervarer, blev rationeringsmærkerne gemt til et specielt formål. Når det rygtedes rundt i de Københavnske gader, at der var kommet en ny ration sukker til Sømods, stimlede folk sammen på Nørregade, for at få en andel i de søde sager. Dengang var det en sensation i sig selv af opdrive sukker og alt blev leveret med hestevogn. Sømods egen hest stod opstaldet i gården og som en rigtig bolchehest, nægtede den at arbejde før den havde fået sit morgenbolche.
En stor attraktion for kunderne
D. 16. april 1980 blev en ung arbejdsdreng ansat, Mustafa også kendt som Mus. Dengang da Mus kom til Danmark som 16 årig fra Tyrkiet, kunne han ikke sproget, men han var arbejdsvillig... og det gav ham et arbejde hos Sømods Bolcher. Først lærte han at lave bolcher - derefter vores kringlede sprog.
Efter alle disse år er Mus en lige så stor attraktion for kunderne, som alt andet herinde, for hvis du har været her inde og opleve vores produktion, så er det ganske vist, at du har mødt Mus, for efter 40 år er han her stadig.
I 1982 blev bolchekogeriet overdraget til næste generation, hvor Martin Søemod(II) blev den daglige leder, støttet af hans kone Gemma Søemod. Og i 1985 indtrådte hans søn Michael Søemod som dropskoger, for hermed at forberede et fremtidigt generationsskifte.
I dag er fjerde generation Mike Søemod og Camilla Søemod involveret i den ædle bolcheproduktion, hvilket sikrer at folk i fremtiden stadig vil kunne købe de rigtige Sømods Bolcher i Nørregade.
De små ændringer der gør en stor forskel
I en fabrik hvor tiden synes at stå stille, er der igennem tiden sket små ændringer. Fyret som bolchemassen koges på er stadig det originale, men det er ombygget fra at være kulfyr, til gasfyr. Theodor kom på ideen med en elektrisk ventilator, så bolcherne blev nedkølet hurtigere, og ligeledes en lille varmeovn så man kunne forlænge arbejdstiden med bolchemassen med ca. 10 minutter.
Små dagligdagshjælpemidler er ligeledes indført for at mindske arbejdsbyrden. Dropskogerene har fået en vogn til at transportere den 27 kg tunge kobbergryde med kogene bolchemasse, fra fyret til produktionsbordet. Og i butikken har vi fået en lille håndstyret svejselukker til poserne, som gør det muligt at tætlukke poserne med bolcher i, for at undgå fugt trænge ind til dem.
Den største forandring er emballagen og nødvendigheden med et klimaanlæg. Ikke længere end tilbage i 1950'erne blev bolcherne pakket i et traditionelt papir kræmmerhus. Klimaforandringer har i midlertidig medført, at det nu ikke længere er muligt at anvende papir kræmmerhuse, da de ikke er lufttætte og bolcherne fedter. Tilsvarende er det en nødvendighed med klimaanlæg under produktionen, for at minimere fugten der får bolcherne til at klistre.
Til trods for denne udvikling, produceres bolcherne stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler. Råvarerne er ligeledes som tilbage i 1891. Naturlige smage og farver, samt ingen konserveringsmidler og 100 % perlesukker. Den eneste udvikling der ellers er sket, som bryder med de gamle fremstillingsmetoder og opskrifter, er indførelsen af sukkerfri bolcher, hvor perlesukkeret, som det eneste, er erstattet af Actilight.
Sømods Bolcher er som en historisk tidskapsel, der giver et indblik i Københavns håndværkerhistorie og traditioner.