Indkøbskurv

Håndlavede bolcher som i gamle dage

Vores bolcher er, ligesom vores navn, bundet op på en lang tradition for at lave slik.
Vores opskrifter er gået i arv fra generation til generation.

Dette betyder, at vi stadig producerer bolcher som i gamle dage, efter den samme opskrift, og alt er stadig hjemmelavet, lavet på den gammeldagsfacon med ægte naturlige råvarer.

Vores bolcher laves med respekt for traditioner og følger de gode gamle håndværksmetoder. Alting er stadig lavet som vi gjorde det i 1891, med de maskiner og metoder i produktionen man brugte dengang.

I vores produktion bruger vi ikke druesukker, glukose, majsstivelse, smagsstoffer eller andre syntetiske sukre. Vi bruger derfor kun perlesukker, til vores produktion af vores traditionsbundne bolcher.

Vi har en bred vifte af blandede bolcher med forskellige farver, størrelser, former og smage. Fælles for dem alle er, at de er uden kunstige smags- og farvestoffer. Alt er 100 % naturligt.

Som da vi startede på Nørregade rummer vores sortiment stadig populære klassikere som:

Kongen af Danmark
Bismarck bolcher
Althea bolcher
Karamel bolcher

For at følge med vores kunders smagsløg og præferencer har vi siden udvidet sortimentet til også at indeholde sukkerfri bolcher med smag af fx cola, lakrids, rabarber og honning.

Derudover følger vi med tidens tendenser og tilbyder lækre håndlavede slikkepinde og bolcher til smags- og farveallergikere.

Udvalgte kategorier

Hos Sømods Bolcher deler vi vores bolcher ind i forskellige kategorier. For du nemmere kan finde lige netop de bolcher du søger, kan du her klikke dig ind på underkategorier

Hos Sømods Bolcher deler vi vores bolcher ind i forskellige kategorier.

For du nemmere kan finde lige netop de bolcher du søger, kan du her klikke dig ind på vores underkategorier:

Bland selv pose
 

Bland-selv pose

Færdigblandede bolcher i dåser
 

Færdigblandet i dåser

Sukkerfri pink panther
 

Sukkerfri bolcher

Sortimentsposer - rabarber bolcher
 

Sortimentsposer

Bland selv dåse
 

Bland-selv dåse

Lakridsbolcher - Dameskraa
 

Lakridsbolcher

Færdigblandede bolcher i glas
 

Færdigblandet i glas

Velkommen i produktionen

Vi har bibeholdt den gamle fabrikationsmetode, så bolcherne stadig fremstilles som for over 100 år siden.
Dette selvom produktionen er steget fra 27 tons årligt til nuværende 50 tons årligt.

Kom på besøg i Sømods Bolchers fabrik, hvor tiden synes at stå stille. Sømods Bolcher har holdt til i fabrikken i Nørregade 36 siden 1932, hvor det nu er 5. generation af bolchekogere, der leder den daglige produktion af kvalitets bolcher på de 319 kvadratmeter.

Historisk tidskapsel

Sømods Bolcher er som en historisk tidskapsel, der giver et indblik i Københavns håndværksmæssige historie og traditioner, hvor du kan få indblik i, hvordan vi laver vores bolcher.

Selv om vi værner om vores traditioner, kommer vores inspiration til nye opskrifter både fra vores kunder, men også fra nye smagsindtryk vi møder i dagligdagen. Du kan læse hele vores historie og hvordan vi laver vores bolcher.

Besøg produktionen

Mandag til fredag kl ca 10:15, 12:00, 13:30 og 15:00.

Ændringer kan forekomme – se dem på vores Facebook. Grupper og institutioner SKAL reservere tid på telefonen +45 33 12 60 46.

 

Bolcheproduktion

Vores bolcher bliver den dag i dag stadig fremstillet som de gjorde for over 100 år siden. De produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler samt råvarer.

Få et indblik i de gamle fabrikationsmetoder ved at enten se denne video eller besøge bolchefabrikationen alle hverdage, hvor vi producerer bolcher for åbne døre, hvor I kan opleve produktionen af bolcher live.

 

Håndkraft og oprindelige råvarer

Bolcherne produceres stadig med håndkraft og med de oprindelige hjælpemidler,
og råvarerne er ligeledes som tilbage i 1891.

Vi benytter kun naturlige smage og farver og selvfølgelig ingen konserveringsmidler. Siden indflytningen i fabrikken i 1932 er der kun sket små ændringer i produktionen:

Fyret, som bolchemassen koges på, er stadig det originale, som dog er ombygget fra at være kulfyr til at fyre med gas.

Desuden kom Theodor Søemod op med to idéer, der kunne forbedre bolcheproduktionen: en elektrisk ventilator, så bolcherne blev nedkølet hurtigere, samt en lille varmeovn, så man kunne forlænge arbejdstiden med bolchemassen med ca. 10 minutter.

Der er også indført små daglige hjælpemidler for at mindske arbejdsbyrden: Dropskogerne har fået en vogn til at transportere den 27 kg tunge kobbergryde med kogende bolchemasse fra fyret til produktionsbordet, og damerne i butikken har fået en lukkemaskine til bolcheposerne, så de ikke fysisk skal lukke de mange poser, der afvejes hver dag.

Den største forandring er dog emballagen. I 1950'erne blev bolcherne stadig pakket i et traditionelt papirkræmmerhus, men det er nu ikke længere er muligt at anvende papirkræmmerhuse, da de ikke er lufttætte og bolcherne fedter.

Tilsvarende er det en nødvendighed med klimaanlæg under produktionen for at minimere fugten, der får bolcherne til at klistre.

Besøg Sømods Bolchers bolchekogeri i København og få indblik i de gammeldags håndværkstraditioner, der er forbundet med bolcheproduktionen hos Sømods Bolcher.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Ellers kan du tjekke vores oftest stillede spørgsmål, hvor vi blandt andet også svarer på, om det hedder bolcher eller bolsjer.

 

Kongelig hofleverandør

Kongelig Hofleverandører et prædikat helt tilbage fra 1800-tallet, der kan tildeles firmaer og personer, der har haft langvarig og regelmæssig samhandel af et vist omfang med Kongefamilien og den kongelige husholdning.


LÆS MERE
Indgang til Sømods Bolcher butikken

Kundernes favoritter

 

Design dit eget bolche

Mangler du den sidste detalje til din barnedåb, bryllup eller måske til konfirmationen?
Hos Sømods Bolcher elsker vi at være kreative og hjælpe dig med at få dine ideer til virkelighed.

Hos Sømods Bolcher har du mulighed for at få special indpakning og særligt udvalgte bolcher. Du kan eksempelvis få lavet små godteposer, bordkort til barnedåb, bordpynt, særlige gaver i glas til en konfirmand og meget mere.

Du kan også få designet dit helt eget bolche af samme gode, naturlige kvalitet som vores normale sortiment. På den måde kan du være med til at designe bolcherne med dine egne smags og farvekombinationer. Bolcher med navn er velegnet til særlige lejligheder, såsom barnedåb og konfirmation.

Grundet vores mangeårige erfaring med håndtering og fremstilling af bolcher kan vi fremstille bolcher med logo i midten. Det er særligt populært hos vores mange erhvervskunder. De bruger som oftest bolcherne til forskellige arrangementer og firmagaver.

At have sit eget logo bolcher, der smager forrygende viser, at jeres virksomhed har styr på selv de mindste detaljer. Det er noget ansatte, kunder og deres familier husker.

Dine specialdesignede bolcher bliver lavet af 100 % sukker og kun naturlige ingredienser – alt håndteres med respekt for råvarerne og for det færdige resultat, som både skal præsenteres flot og nydes med velbehag.

Desværre vokser træerne ikke ind i himlen. Nogle logoer og navne er for komplekse at lave i midten af et bolche. Men det stopper os ikke, sammen med dig finder vi en ny vinkel og ide som teknisk kan lade sig gøre.

Ring eller skriv til os, så finder vi sammen en løsning, der passer til dine behov og ønsker.

Sømods Bolcher gennem tiden